Naturen omkring os

Vi har masser af skøn natur i og omkring Arnborg med masser af ruter til en gå- eller løbetur i den friske luft. Derudover er der også mulighed for at sejle på enten Rind eller Skjern Å og afslutte turen med at overnatte i shelter.

Vandreruter

Alle ruter starter og slutter ved pavillonen midt i byen - Skjernvej 17, som man ikke kan undgå at se, når man kører gennem byen. På alle ruter er der bænke, hvor man kan holde en pause. Vi vil blive glade, hvis folk har lyst til at dele billeder på Instagram med #arnborggaar

Arnborg Anlæg (3 km)

Turen går rundt i Arnborg Anlæg, hvor man hovedsageligt går på grusvej og stier. Ruten er noget kuperet, men man kan sagtens gå rundt. Den er dog Ikke velegnet til gangbesværede. Man kommer forbi en legeplads, søer og vandløb. Ved Gededammen er der mulighed for at holde en pause. Ruten går forbi plejehjemmet, hvor der er dyr, man kan hilse på.

Kirkestien (4.7 km)

Man kommer man forbi Arnborg skole, fritidshjem og plejehjemmet, hvor der er dyr, man kan snakke med. Ruten starter på asfalt og man kommer forbi Arnborg Kirke og Hjemstavshuset, inden man for alvor kommer ind på kirkestien. Her går man langs Rind Å og turen går ind i Arnborg anlæg. Ved gededammen er der mulighed for at holde en pause.

6'eren (6,6 km)

Turen går først forbi plejehjemmet og skolen, krydser tværs igennem byen, gennem en lille skov i byen, hvor der er legeplads og svævebane. Man går ud af byen mod Birkebæk plantage og drejer til venstre af Høgildgårdvej. Derfra går man gennem skoven og forbi det gamle stemværk, hvor åen deler sig. Videre går man langs åen og krydser åen på den nye bro, lige inden man igen går ind i Arnborg by.

Birkebæk Plantage

I folderen finder du tre ture; gul, blå og rød, det er også muligt at læse lidt om dem heri, men der er infoskilte på turene.

Der er parkering på højre side af Jens Provst Vej godt 2 km ude af Arnborg og på venstre side af Høgildgårdvej godt 2 km efter man drejer fra Jens Provsts Vej.

Shelters

Ønsker du at overnatte i naturen, så er der shelters både ved hjemstavshuset og ved stemmeværket (forvirringen).

Kano- og kajaksejlads

Ønsker man at sejle på Skjern Å kræver dette et gæstemærke.

Ønsker man at sejle på Rind Å, kan man låne en eller flere af borgerforeningens tre kanoer billigt.

Kontakt Bjarne Jensen på tlf. 40 46 69 49.

Priser
Ikke-medlemmer betaler 200 kr. pr. kano inkl. trailer leje.
Medlemmer betaler 200 kr. for leje af kanotrailer og kan låne kanoer gratis.

Der udlejes ikke kanoer uden kanotrailer, for at undgå skader på kanoerne.